Tag: bagsidebrik 1

Bogproces #7: Ud i verden

16KØBEKÆLLING er skrevet og redigeret 2014-2016. Sommeren 2016 mødtes jeg med forlaget. Da en skrivestille periode opstod, tog jeg kontakt til otte meget forskellige kunstnere og sendte dem tekststykker til fortolkning. Vi mødtes første gang som gruppe i slutningen af 2016. Projekt ’KØBEKÆLLING og kunsten’ var således skudt i gang. Jeg kontaktede lokalaviserne på Djursland, introducerede dem for projektet, og der blev bragt et par artikler (annadyhr.dk/omtale/).
Efter kunstnergruppens møde kontaktede jeg galleri, bookede lokaler og skrev en ansøgning til Kulturpuljen Syddjurs. Galleri Grevelsgaard vendte hurtigt positivt tilbage, vi mødtes, og dagen efter skrev jeg et blogopslag; ”Match med Galleri Grevelsgaard. Jeg har tilbragt lørdag formiddag til møde med ejerne af Galleri Grevelsgaard, som ligger centralt på Djursland. Grevelsgaard er en charmerende 4-længet gård fra 1860, hvor en af længerne er omdannet til galleri – i to etager. Der er et meget bredtfavnende kunstudvalg i et lækkert, lyst lokale, derudover er der en 1. sal til særudstillinger. Der er et klart match mellem Galleri Grevelsgaard og KØBEKÆLLING og kunsten. Jeg er meget begejstret over at møde så imødekommende, passionerede mennesker, der formår både tanke og handling, at drømme og realisere…
Så udover at afholde tværkulturel reception, holder vi som kunstgruppe fernisering og udstilling. At stable alt dette på benene har krævet mange mails og opkald, men har givet meget og lært mig meget. Det er okay at famle, selvom det kan føles farligt.

Please support the site
By clicking any of these buttons you help our site to get better