Tag: KØBEKÆLLING og kunsten

Bogproces #7: Ud i verden

16KØBEKÆLLING er skrevet og redigeret 2014-2016. Sommeren 2016 mødtes jeg med forlaget. Da en skrivestille periode opstod, tog jeg kontakt til otte meget forskellige kunstnere og sendte dem tekststykker til fortolkning. Vi mødtes første gang som gruppe i slutningen af 2016. Projekt ’KØBEKÆLLING og kunsten’ var således skudt i gang. Jeg kontaktede lokalaviserne på Djursland, introducerede dem for projektet, og der blev bragt et par artikler (annadyhr.dk/omtale/).
Efter kunstnergruppens møde kontaktede jeg galleri, bookede lokaler og skrev en ansøgning til Kulturpuljen Syddjurs. Galleri Grevelsgaard vendte hurtigt positivt tilbage, vi mødtes, og dagen efter skrev jeg et blogopslag; ”Match med Galleri Grevelsgaard. Jeg har tilbragt lørdag formiddag til møde med ejerne af Galleri Grevelsgaard, som ligger centralt på Djursland. Grevelsgaard er en charmerende 4-længet gård fra 1860, hvor en af længerne er omdannet til galleri – i to etager. Der er et meget bredtfavnende kunstudvalg i et lækkert, lyst lokale, derudover er der en 1. sal til særudstillinger. Der er et klart match mellem Galleri Grevelsgaard og KØBEKÆLLING og kunsten. Jeg er meget begejstret over at møde så imødekommende, passionerede mennesker, der formår både tanke og handling, at drømme og realisere…
Så udover at afholde tværkulturel reception, holder vi som kunstgruppe fernisering og udstilling. At stable alt dette på benene har krævet mange mails og opkald, men har givet meget og lært mig meget. Det er okay at famle, selvom det kan føles farligt.

Bogproces #6: KØBEKÆLLING og kunsten

5KØBEKÆLLING er skrevet og redigeret 2014-2015. Sommeren 2016 mødtes jeg med forlaget, hvorefter en skrivestille periode opstod. Så jeg begyndte at se på, hvordan jeg kunne tage kællingen i hånden og følge hende ud i verden. Jeg havde et væld af idéer, kastede alle op i luften, greb nogle og forfulgte dem.
Jeg ønskede, bogen skulle have et alsidigt liv, have mange ansigter, og jeg ville gerne arbejde kreativt med andre. Skabe noget med afsæt i Købekælling. Jeg ville gerne undersøge, om der kunne opstå en form for symbiose, en relation mellem mit værk og andre kunstners udtryk. Så jeg sammenfattede et brev, udvalgte 10 tekststykker til fortolkning og sendte det til udvalgte kunstnere. Vi mødtes første gang som gruppe i slutningen af 2016.
Kunstnergruppen bag ’KØBEKÆLLING og kunsten’ er:
Ane Gudrun. Børnebogsforfatter, illustrator og skulptør.
Mogens Greve. Fotograf.
Peter Maltha. Illustrator.
Susanne Mosegaard. Billedkunstner.
Formskabt v. Lise G. Grafisk designer og illustrator.
Tilla P. Klow. Grafik.
Anette Neist. Billedkunstner.
Bettina Vahle. Glaskunstner.
(individuelle præsentationer kommer senere).
At mødes med andre kreative mennesker giver meget, har jeg erfaret. Det var grænseoverskridende at række ud, men jeg er glad for, at jeg gjorde det! <3
Please support the site
By clicking any of these buttons you help our site to get better