Tag: kunstnerisk samarbejde

KØBEKÆLLINGen og kunsten – nu med støtte

kulturpuljenJeg vil gerne, at KØBEKÆLLINGen får et alsidigt liv, derfor har jeg startet et kunstnerisk samarbejde med bogen som omdrejningspunkt. 9 kunstnere er blevet opfordret til at fortolke tekststykker fra bogen. Kunstnerne har fået frie tøjler til at udfolde sig. Værkerne vil ikke komme med i bogen, men får et selvstændigt liv i relation til bogen. KØBEKÆLLINGen og kunsten er desuden blevet omtalt i aviserne på Djursland denne uge. Se her: omtale
Derudover har vi denne uge fået beskeden om, at projektet vil modtage støtte fra Kulturpuljen Syddjurs. Så det er super glædeligt – woop-woop!

Den 8. marts holder vi udgivelsesreception og fernisering på Godsbanen, i Remisen.
Du og HELE VERDEN er inviteret – det er naturligvis en del, hvilket er en af årsagerne til, at jeg ikke laver personlige invitationer. Sorry.
Det bliver en gigantisk hygsom eftermiddag med kunst, mundgodt og kællinger, der kan købes. Eventuelt med en krussedulle.
Efter denne dag vil udstillingen kunne opleves andre steder. Mere om det senere …

Kunstnergruppen:
Ane Gudrun, Allingåbro. Børnebogsforfatter, illustrator og skulptør.
Mogens Greve, Karlby. Fotojournalist og fotokunstner.
Kristina Jakobsen, Mørke. Billedkunstner.
– Peter Maltha, Rønde. Tegner.
Susanne Mosegaard, Grenå. Billedkunstner.
– Lise Garbus, Voldum. Grafisk designer.
– Malene Maintz, Knebel.
– Anette Neist, Silkeborg.
Vibeke Wang, Ebeltoft.
Bettina Vahle, Fausing.
Det er kunstnere med vidt forskellige udtryk, så jeg er naturligvis spændt på at se, hvordan de fortolker min KØBEKÆLLING.

Her er et af de tekststykker, jeg har sendt til fortolkning:
”Stjernerne funkler. Ryggen nedkøles af jorden. Græsset kildrer øreflappen.
Mænd er fra Mars. Kvinder er fra Venus. Hvor er jeg fra?
Planeter kan ligne stjerner på nattehimlen. Måske er jeg den fjerneste stjerne? Ved et uheld landet i uheldige dynamikker og elektriske strømninger. Med kompasset må jeg lære at gebærde mig jordisk.
Verden – hjem for folkefærd og genfærd. Et verdensrum. En rumlig verden. Sådan tænker jeg.
Et vindpust får græsset til igen at kildre. Jeg fniser. Knuger hånden og slår den i plænen. ”Lad nu være.”
Noget pusler i græsset. En mus undersøger terræn. Vil så pludseligt smutte videre. Men jeg fanger den. Mit allerførste bytte.
Kulden løber ned langs rygsøjlen, jeg skælver. Ind i teltet. Ned i soveposen. Teltet åbent, så jeg kan se stjernerne funkle. Her kunne jeg dø.”

Please support the site
By clicking any of these buttons you help our site to get better