Tag: oplæsning

Udvælger tekst-snacks

Jeg bruger eftermiddagen på at vælge de tekststykker, jeg skal læse op næste weekend til Litterær Lounge i Ebeltoft. Det er faktisk pænt svært, når nu der er så meget godt.

Hvad er Litterær Lounge?
Fra litlounge.dk: ”Litterær Lounge skal i udgangspunktet være gratis; der er tale om litterære arrangementer med et musisk tvist. Vi vil gerne afholde arrangementer med forfattere, der både er etablerede og/eller en del af vækstlaget/undergrunden. Vi har forfattere med, der fx har udgivet tekster i et Tidsskrift, et værk på et redaktionelt uafhængigt forlag, driver en litteraturblog eller på anden måde har gjort sig bemærket i det århusianske kulturliv.

Vi arrangerer med frivilligt gåpåmod og med passionen som en vigtig del af visionen; Litteraturen lever! Vi knytter os ikke til noget bestemt sted, men udvælger stedet fra gang til gang, selvfølgelig med favorit-steder iblandt, hvor vi hellere end gerne kommer flere gange.

På sigt vil vi meget gerne sikre bedre lønvilkår for forfattere og musikere, når de udfører et stykke arbejde, men dette kræver, at vi bliver ved med at holde vores høje kvalitet, så Litterær Lounge forhåbentligt kan blive støttet af fonde, kunststøtte etc. i fremtiden.”

 

Mums – smag på et stykke med tekst
Her er en bette smagsprøve af et af de stykker, jeg formentlig kommer til at læse op.

”Jorden består af 3 lag; skorpen, kappen og kernen. Skorpen som det yderste hudlag, en sårskorpe, menneskene er betændelsen, der gør, såret aldrig vil hele. Vi er en bakterieflora, der er kommet for et blive – de næste 5 milliarder år. Måske.
Skorpen har planter, vand, dyr – et økosystem til at opretholde livets fauna, en balance, en cyklus. En kæde af årsager, der bider sig selv bagi. Alt med indvirkning på alt. At vandre er at lade naturen hele skrammer og dernæst nænsomt lade sig deflorere. Fyldes af flora, naturen et fund, en genetablering af mig i mig. En bekræftelse af at jeg er fuldkommen.
Jeg ser, hvad jeg søger, fordi jeg ikke søger andet. End bekræftelse. Jeg ser, hvad jeg ser, fordi jeg ikke søger andet.  End bekræftelse. Jeg ser, at jeg ser, det jeg søger. Bekræftelse.
Søg og du skal lede.
Vildspor. Jeg kender ikke vejen.
Nord? Syd? Øst? Vest?

Må gå til nærmeste by. Der ligger en antikvitetsbutik i en kælder, lavt til loftet, en em af sværte. Jordens kerne fungerer som en magnet. Med et kompas vil jeg altid kunne kende mit nord og siger, ”Jeg har brug for retning.”
Han læner sig ind over disken. Åbner hånden som en tulipans kronblade åbner sig om foråret. Et forsølvet urværk ligger dér.
Jeg rækker ud.
Men han lukker hånden. ”Det her er en sjælden genstand, at du ved det.”
Jeg nikker.
”Med den her vil du altid kunne orientere dig, at du ved det.”
Jeg nikker.
Han nikker.
”Det er et kompas.”
Han nikker. ”Jorden er magnetisk, at du ved det.” Med den anden hånd trækker han loftlampen ned. Hånden er helt oplyst. Hudens fuger, arrene – alt træder frem. Huden som fortidens kort. Langsomt åbner han hånden. Hans blik er forsølvet af refleksionen. ”… at du ved det.”
Jeg nikker. Rækker ud og snupper kompasset. Det’ tungt, men vil lette byrden.
Døren lukkes bag mig med et smæld. Nord tiltrækker syd. Syd tiltrækker nord. Han tiltrækker hende. Hun tiltrækker ham. Hvem skal man pejle efter?”

VELBEKOMME!

Please support the site
By clicking any of these buttons you help our site to get better