Tag: reportage

Reportage; Fantastisk fernisering!

IMG_5224Sikke en fin fernisering for ’Købekælling og kunsten’ med kællinger i kasser, glade kunstnere, bobler, snacks, et påvirket publikum i et smukt rum og meeeeget mere!
Brian Vahle stod for velkomst og intro, der blev holdt gode oplæg af Ane Gudrun Ørhberg, Formskabt v. Lise G. og Bettina Vahle, hvorefter Ulrika Louisa Bjerregaard fra Empower Women indtog scenen. Alt sammen blev optaget af en regional tv-station, der også interviewede flere af kunstnerne – hvilket kan ses på fotografierne.

 

 


Fantastisk fernisering

Af: Anette Neist8

 

 

Glade gæster, forventningsfulde og stolte kunstnere samt Anna Dyhr, forfatter til bogen Købekælling, var samlet den 15. april 2017 på Galleri Grevelsgaard i Fausing nær Randers. Kunstnerprojektet med 9 kunstneres refleksioner over tekster fra bogen skulle endelig se dagens lys ved ferniseringen.

Et langt forløb kulminerede denne lidt kølige forårslørdag, men på Galleriet var der indre varme og begejstring over ferniseringen. Omkring 70-90 gæster var samlet på 1. salen i det skønne 2galleri, der udover denne udstilling rummer en alsidighed af kunstværker, som nærmest kan tage pusten fra en.

Brian Kaltoft Hansen, fra Galleri Grevelsgaard bød velkommen og opsummerede, hvorfor vi var samlet. Anna Dyhrs roman Købekælling er udgivet af Forlaget Jensen og Dalgaard. Den udkom 8. marts 2017 ved en receptionsevent på Soul Shine i Århus, nu skulle de 9 kunstnere vise deres refleksioner over teksterne, som så længe have summet i deres værksteder. De havde alle for længe siden, fået tekster fra bogen tilsendt. Nu blev værkerne sat fri til beskuelse.

3 kunstnere, Ane Gudrun Øhrberg, Bettina Vahle samt Formskabt v. Lise G, fortalte om deres oplevelser med teksterne, samt de overvejelser, som de havde gjort sig ved at læse uddrag afane teksterne fra bogen. Hvordan teksterne havde rusket i følelserne, hvordan de havde været udfordret på en helt ny måde, og hvordan samarbejdet havde givet energi.

Kunstværkerne spændte vidt fra glaskunst, grafik, fotokunst, raderinger på tryk, fine akvareller samt malerier på lærred. Ulrika Louise Bjerregaard fra Power Woman gav desuden et oplæg om det at bryde ud og stå ved sig selv som kvinde på et krævende arbejdsmarked.
Den skønne stemning, krydret med bobler i glassene og lækkerier i munden fik slet ikke gæsterne til at forstumme. Snakken med kunstnerne, spørgsmål og svar fløj igennem rummet. Mange af kunstværkerne havde store følelser bag, hvad enten kunstneren var kvinde eller 4mand.

 

De øvrige kunstnere, der udstillede, var Peter Maltha, Susanne Mosegaard, Mogens Greve, Tilla P. Klow samt Anette Neist.

3 timer på Galleri Grevelsgaard fløj hurtigt afsted denne skønne lørdag. Varmen, som værkerne blev modtaget med, får ganske sikkert bøgen til at springe ud, som i et helt nyt eventyr.

6

At bryde tabu, skam og stilhed
Nu hænger værkerne der på galleriet og fortæller en vigtig historie om vakuum i kasser og oprejsning. Hvilket Formskabt holdt et meget, meget stærkt oplæg om. Formskabts oplæg havde afsæt i personlige oplevelser, hvordan kunsten har hjulpet videre, og hvordan dette kunstprojekt har været en del af at bryde stilhed og skam. Oplægget fik hårene til at rejse sig på armene og størstedelen af publikum til at fælde en tåre. Der var HELT stille – bortset fra snøft.3

Jeg er så RØRT og så STOLT over de ord, det mod og den oprejsning! Det var meget kraftfuldt, meget påvirkende, hvilket er SÅ fedt. For det handler om at påvirke, nå ind og skabe relation, at bryde tabu, skam og stilhed. Det oplæg var at udvise ufattelig styrke, og det mod er beundringsværdigt og fortjener applaus.

Det bevidner, at kunsten er vigtig, at kunsten kan skabe vigtige relationer, bryde barrierer og IMG_5203skabe dialog. Flere fra publikum opsøgte bagefter adskillige i kunstgruppen for at fortælle personlige og stærke oplevelser. At bane vejen for den slags er sateme sejt! At sætte ord, billeder og farver på knudrede følelser kan skabe genkendelighed. I vakuum og kasse kan det være svært at sætte ord, billeder og farver på noget som helst*. Ved at blive præsenteret for kunst, der rammer en, kan man referere til det, bruge det som udgangspunkt og måske inspiration. Man kan bryde isolation, stigmatisering og mystificering. Kunsten kan således påvirke og forhåbentlig åbne op for og hjælpe til udvikling.

At lave kunst er ikke kun for sjovt
– at det også er sjovt, er naturligvis en mega fed gevinst.

 

 

 

 

Reportage om udgivelsesreception

En kælling på udstilling

Reportage fra bog- og kunstreception: ”Købekælling, kunst og kampdag” på Soul Shine/ Second-hand & Vintage, d. 8. marts 2017

Af Mia Nikander, skribent ved Littuna.
Læs artikel HER

På Kvindernes internationale kampdag udkom Anna Dyhrs roman Købekælling; en begivenhed der blev cementeret med en lidt utraditionel reception i en second-hand vintage butik i en mere eller mindre snørklet del af Latinerkvarteret i Aarhus. Og utraditionel er lige, hvad receptionen skulle være med det emne, Dyhr beskæftiger sig med i sin debutroman, som indeholder rå og billedlige beskrivelser af psykisk terror i forhold.

Blandt stativer med klæder i alle former, farver og tekstiler samler mennesker sig om forskellige kunstværker som alle bærer præg af temaer som isolation, fangenskab, rollespil og falskhed. Kasser, dukker og plastikbokse i forskellige installationer og medier er sat i diverse hjørner af butikken, så man kan undersøge dem nærmere.

I forbindelse med udgivelsen af sin roman Købekælling har Anna Dyhr nemlig valgt at gå sammen med en række kunstnere, alle med hver sin ekspertise og foretrukne materiale, for at sætte et anderledes fokus på emnet, hun har arbejdet med i sit værk: Psykisk vold og terror i parforhold. Dyhr har ønsket at belyse dette problem på en poetisk og rå måde, både i sin roman og i markedsføringen af den, og har desuden selv valgt den charmerende second-hand-butik Soul Shine i en af de små gader i Aarhus Latinerkvarter, som scenen for denne udstilling.

Købekællingen går på scenen

Gæsterne til bogreceptionen indfinder sig i forskellige kroge af butikken, inden forfatteren selv byder velkommen og kort fortæller om programmet, før hun overlader ordet til gourmet-chefen, som står bag de indbydende tapasretter, der serveres for publikum. Efter at folk har forsynet sig med mad og bobler, starter programmet for alvor, da Dyhr går på ”scenen” sammen med fotografen Louise Bisbo – som står bag omslaget til Købekælling – for at foretage en oplæsning af udvalgte passager fra romanen. Dyhr selv agerer jeget fra værket, mens Bisbo spiller alle andre karakterer, hvilket skaber en illusion om en fundamental forskel mellem offeret og hendes medmennesker, det vil sige kæresten og veninden, som virker direkte hensynsløse i forhold til hendes følelser og den mishandling, hun udsættes for af kæresten. Det er en fremragende måde at skildre den altomsluttende isolation, som hovedpersonen Nora føler, og begge oplæsere forstår at gøre rollerne levende.

Umiddelbart efter den endte oplæsning overlader Dyhr og Bisbo scenen til to repræsentanter fra Joan-søstrene; en organisation som hjælper kvinder, der har været ofre for mishandling i parforhold. Dette er et interessant indslag; for de præsenterer ikke blot gæsterne for deres organisation og fortæller om, hvilken form for støtte de yder – de bruger også specifikke eksempler fra oplæsningen, som de analyserer i forhold til nogle af de sager, de har arbejdet med.

Ved oplæsningen har publikum eksempelvis oplevet, hvordan Noras veninde ikke forstår situationens alvor, da det kun er ord og ikke fysisk vold, Nora er udsat for, og veninden virker helt forgabt i detaljerne frem for at se helheden. Her forklarer repræsentanterne, hvor problematisk denne reaktion er, og hvordan de har haft kvinder, som kom ind på deres center og ikke følte, at de kunne tillade sig at bede om hjælp, netop fordi deres partner ”aldrig havde været voldelig”. De argumenterer for, hvorfor ord er lige så slemme som fysisk vold, hvis ikke værre, da offeret ikke har ”beviser” på den mishandling, vedkommende bliver udsat for, blot effekten af den.
Ligeledes roser repræsentanterne de Dyhr for hendes måde at vende historiens narrativ fra fokuset på partnerens handlinger til anerkendelsen af hovedpersonens status som et individ, da dette netop er en anden problematik, de ofte møder hos ofrene, som besøger dem: De prøver at give deres partner så meget plads, at de mister sig selv og ophører med at eksistere som andet end en forlængelse af partneren. Dette gør det blot sværere for dem at forlade denne partner, selv hvis mishandlingen eskalerer.

Efter oplæggene er der mulighed for at købe romanen og få den signeret af Dyhr selv og desuden kigge sig lidt om i butikken og undersøge de forskellige kunstværker yderligere.

Ikke nok plads til kunsten

Det eneste, man kan stille spørgsmålstegn ved et ellers velkomponeret arrangement, er valget af Soul Shine som lokation for denne reception og udstilling. Det var så tæt pakket, som følge af de mange fremmødte mennesker og de proppede tøjstativer, at man ikke havde meget mulighed for at bevæge sig frit og tjekke alle værkerne ud, og endnu mindre mulighed for at fordybe sig i dem. Dette er lidt beklageligt, da arrangørerne har valgt dette samarbejde med kunstnere for bedre at kunne skildre temaet fra Købekælling. Men desværre kommer kunstværkerne ikke rigtigt til deres fulde ret og virker mere hengemte end udstillede i en så høj grad, at undertegnede ikke nåede at se dem alle sammen.

Overordnet set var der tale om et yderst vellykket og gennemført arrangement, som forstod at bevæge sig ud over konventionerne for en udgivelsesreception, også uden at det blev flyvsk og forvirrende. De anderledes indslag var relevante og bandt hele arrangementet sammen på en rammende måde, som understregede vigtigheden i det emne Dyhr har taget op i sin roman. Dette er især gældende, når man medregner dét faktum, at kunstudstillingen fra receptionen snart vil forefindes på Galleri Grevelsgaard og senere på årets udgave af litteraturfestivalen Vild Med Ord, hvor undertegnede selv ønsker at komme for denne gang at få det fulde indtryk af kunstudstillingen, som absolut lader til at være interessant og vigtig – ligesom Anna Dyhrs roman.

Please support the site
By clicking any of these buttons you help our site to get better